Case fra
Københavns Museum
Hvilke fagligheder var involveret?
Grafiker, konservator, museumsinspektør
Hvad Københavns Museum gjorde
Københavns museum bor i en flot, gammel og ikke mindst fredet bygning, hvilket kan være en udfordring i udstillingsproduktion, da antallet af huller i vægge osv. skal minimeres på grund af fredningen. Derfor udvikledes idéen om at designe et rammesystem, der giver den nødvendige fleksibilitet til at lave udstillinger med forskellige udtryk, uden at invasive metoder skal benyttes i den fredede bygning, ved hver ny udstilling.
På væggene er der blevet fasmonteret skinner af aluminiumsprofiler i udstillingslokalet (se billede), som sikrer at hele rammesystemet er stabilt. Resten af systemet kan således bygges ud fra disse skinner, hvor der kan indtænkes montrer, skillevægge og andre elementer.
Fordele
Ved hjælp af rammesystemet skabes rum til at lave de udstillingsløsninger som ønskes. Før denne nuværende løsning, brugtes ofte træ i udstillingerne, men dette gav bevaringsmæssige udfordringer i forhold til genstandskrav, og det havde også en begrænsning i brug pga. slitage. Det nye system er opbygget af aluminium som er et inert materiale og dermed ikke har en negativ påvirkning på genstande, og som kan genbruges mange gange.
Lige nu bruges alu-sandwichplader som vægge i rammerne, da de har det ønskede æstetiske udtryk, er udstillingsegnede for genstande og holdbare. Museet håber på sigt at kunne genbruge pladerne. Pladerne kan nemt påsættes aluminiumsrammerne ved hjælp af og skruer, som kan skrues i mobile slæder i alu-profilerne.
Systemet kan designes, så der kan indtænkes områder med mikroklima, f.eks. i montrer eller i rum-i-rum. I sådanne differentierede klimazoner vil det sandsynligvis være muligt at spare på strøm i udstillingen. Dette kræver dog nøje overvejelser og drøftelser med en konservator.
Foto: Københavns Museum
Erfaringer
Københavns Museum har netop lavet den anden udstilling med det nye system, og erfaringerne fra den første udstilling har medført nye overvejelser og procedurer ved nyopsætning. Det har f.eks. være nødvendigt at sætte plader af Fermacell© eller gips i alu-rammerne, for at lette opsætning og sikring af værker på alu-sandwich-væggene. Sådan undgås en tids- og præcisionskrævende opsætning, da hver skrue ellers skulle måles meget præcist ud fra slædernes placering i alurammen.
Alu-sandwichpladerne er den mest ressourcekrævende del af vores system, da de skal udskiftes ved hver udstilling. For at udnytte dem bedst muligt, og derved spare på materialet, afprøves en løsning, hvor der printes på både forsiden og bagsiden af pladerne, så pladerne kun skal vendes om til næste udstilling. Dette kræver dog en masse forberedelse og planlægning, også i forhold til ophængning af værker og huller i pladerne. Alu-profilerne er derudover et ressourcetungt materiale, men forhåbningen er, at profilerne kan genbruges nok gange til at brugen af dem kan være bæredygtigt.
En af de gode erfaringer er, at systemet er nemt og intuitivt at bruge, så alle på museet kan være med til at sætte udstillinger op. Erfaringen spreder sig hurtigt i organisationen, og flere og flere kan hjælpe med opsætningen.
Systemet er stadig relativt nyt, og der arbejdes løbende med en helstøbt og fremtidssikret løsning, og erfaringer indsamles løbende ved hver ny udstillingsopbygning. Dermed arbejdes hen imod en mere bæredygtig særudstillingsløsning, som indtænker bevaring, cirkularitet, sikkerhed og økonomi.
Kontaktperson
Sofie Stærbo: TL7U@kk.dk