Grøn omstilling for museumsledere

Grøn omstilling for museumsledere

Hvordan forankrer du arbejdet med den grønne omstilling bredt i museumsorganisationen?

Det kan virke uoverskueligt at gøre hele organisationen og alle aktiviteter ’grønne’. Men I kan rykke jer mærkbart, hvis I lægger en plan for hele museet og får alle til at arbejde mod et fælles mål. På dette kursus bliver du som leder klædt på til at arbejde strategisk og målrettet med dit museums grønne omstilling.

Indhold og form

På kurset får du inspiration til, hvordan I med enkle forandringer kan komme langt i jeres omstillingsproces, og hvordan I får alle museets medarbejdere med i en fælles indsats på tværs af museets afdelinger og funktioner.

Kurset veksler mellem oplæg fra underviser, gæsteundervisere og workshops. Du får mulighed for at arbejde med din egen case og stille skarpt på , hvordan I kan tilrettelægge jeres grønne omstillingsproces på lige netop dit museum. Der vil også blive tid til erfaringsudveksling mellem deltagerne.

Forud for kurset modtager alle deltagere et kort spørgeskema for at afklare forventninger og behov.

På kurset får du:
  • Inspiration til enkle forandringer, der kan kickstarte museets grønne omstillingsproces.
  • Redskaber til at motivere medarbejdere eller kolleger, så I arbejder mod et fælles mål for grøn omstilling.
  • Værktøjer til at udarbejde en strategi og handleplan for museets grønne omstilling.
  • Overblik over hvordan I kommer på tværs af museets mange afdelinger eller funktioner i jeres omstillingsproces.
  • Netværk og inspiration fra andre museer, der arbejder med grøn omstilling.

Målgruppe

Kurset henvender sig til museumsledere og andre museumsansatte med ansvar for den strategiske og organisatoriske proces ifm. museets grønne omstilling. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt kurset er relevant for dig, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Ida Bennicke på tlf. 31251701.

Undervisere

Kurset faciliteres af Jesper Hansen, der er bæredygtighedsansvarlig på Museum Odense, og Birgitte Kehler Holst, projektleder på Museernes Grønne Akademi. Dertil kommer en eller flere gæsteundervisere.

En del af Museernes Grønne Akademi

Museernes Grønne Akademi har til formål at bidrage til museernes grønne omstilling med viden og kompetenceudvikling. På akademiets kurser får du inspiration og konkrete redskaber til at arbejde med dit museums grønne omstilling, både når det gælder bevaring, udstillinger, bygninger og generel drift og ledelse.

Læs mere om Museernes Grønne Akademi her.

Dato:

27. feb. 2023
09:30 - 16:30

Sted:

Museum Odense, Møntergården, Møntestræde 1, 5000 Odense C

Målgruppe:

Museumsledere og andre museumsansatte med ansvar for den strategiske og organisatoriske proces ifm. museets grønne omstilling.

Underviser:

Jesper Hansen

Jesper Hansen

Tilmeldingsfrist:

27/01/2023

Priser:

DKK 1.700 inkl. frokost (ODM-medlem)
DKK 2.150 inkl. frokost (ikke-medlemmer)

Der gives 10% rabat ved tilmelding af mindst to fra samme museum/institution.