En række danske museer har en fortid som boliger. At bevare og fremvise hjem og interiører giver helt særlige udfordringer – og muligheder. Netværk for husmuseer samler institutioner, forskere og andre interessenter til vidensdeling.
”Netværk for husmuseer” har den opfattelse, at rigtig mange husmuseer løbende diskuterer dilemmaer og muligheder. Nogle steder når man ikke til klare konklusioner, andre steder er der vigtig viden og indsigt, som kan deles. Netværket skal fordre til gensidig inspiration og diskussion og udveksling af metoder og erfaring. Dette kan lette det daglige arbejde, og hjælpe til at fremtidssikre og styrke museernes rolle som formidlere og bevarere af fortiden.
Internationalt er der en lang række tilsvarende eksempler, og igennem netværket kan vi nå frem til konstruktive løsninger og perspektiverende diskussioner – også i et internationalt perspektiv.
Vi ønsker gennem indlæg fra alle involverede fagligheder at belyse de forskellige dilemmaer og udfordringer for at opnå en fælles samtale om, hvordan man bedst mulig sikre et balanceret hensyn til de forskellige udfordringer.
Netværkets medlemmer fungerer som vidensbank
Du samtykker at dine kontaktinfo deles i netværket.
Hvad er et husmuseum?
Husmuseer, interiørmuseer, kunstnerhjem og mindestuer – kært barn har mange navne. I disse museer er ramme og indhold fælles om at skabe betydning. Typisk har nogen boet i museumsbygningen, og der er historie knyttet til stedet – hvad enten denne historie er specifik eller mere er en følelse af fortid.
Overordnet kan man tale om fem underkategorier af husmuseer (bearbejdet fra Young 2007:63):
- Helte-museum: En vigtig person boede (eller opholdte sig) her. Eksempel: Anchers hus i Skagen
- Samlingsmuseum: Møbler, interiører og samlinger (såsom malerier) hvis opstilling bevares i en oprindelig bygning. Eksempel: Nationalmuseets Klunkehjem og Ordrupgaard
- Design-husmuseum: Vigtigt for sin arkitektur, materialer, udsmykning, teknik eller innovation, og altså et museum af æstetiske eller tekniske årsager. Eksempel: Arne Jacobsens sommerhus, Trapholt
- Museum over historisk begivenhed eller proces: Noget historisk betydningsfuldt skete her, enten en begivenhed eller en række typiske handlinger. Eksempel: Frilandsmuseet (typiske handlinger)
- Herregårdsmuseum: et produkt af flere generationers indsamling, opbygning og ombygning. Eksempel: Museet på Sønderskov
Autenticitet er en fælles værdi for husmuseer, uanset om der er tale om et kunstnerhjem med oprindelige genstande, en delvist rekonstrueret gård på Frilandsmuseet eller et designhistorisk bevaringsværdigt hjem. Hjemlighed er et andet fællestræk – museerne eksisterer i kraft af en fortidig rolle som bolig; og ”hjem” er stadig en del af museernes fortælling – blandt flere andre.
Udfordringer
Husmuser har en række unikke problemstillinger: Hensyn til formidling, bevaring og sikring støder ofte sammen – nogle gange konkret – i rum og interiører, der ikke er skabt med nutidige krav til museumsforhold for øje. Hvad der skal bevares og hvordan, kan være svært at afklare, og spørgsmål om sikkerhed og klima kolliderer med tilgængelighed, mens midler ofte er begrænsede. Til tider er museernes formidlingsmål uklare – hvad skal fortælles, og hvad kan fortælles med de forhåndenværende midler? Museerne kan have lokale interessenter, der føler et ejerskab til stedet, hvilket både er en styrke, men også en udfordring i spørgsmål om fornyelse af formidling eller bevaring. Endelig er husmuseer konstant i fare for at miste relevans og opbakning som tiden fra grundlæggelsen øges.
Muligheder
Husmuseer besidder høj grad af autenticitet: de forbinder besøgende til fortiden gennem følelser af ”ægthed” og umiddelbarhed. Husmuseer opfordrer til en mere drømmende og indlevende oplevelse, hvor publikum kan lege med forestillinger om ”hvad nu hvis …”. Husmuseer er typisk i en menneskelig skala med natur, lugte og lyde som en integreret del af oplevelsen. Disse karakteristika giver en anden platform for at gestalte en museumsoplevelse og formidle indsigter. Husmuseernes forankring i lokalsamfund og historie sikrer også en række muligheder.
Forskning og kortlægning
Studiet af husmuseer som særlig museumsform hører under museologien. Men viden om husmuseer opbygges og kultiveres inden for meget forskellige fagdiscipliner som kunsthistorie, arkæologi, historie, litteraturvidenskab, naturvidenskab og bevaringsvidenskab. På internationalt plan er det stadig et studiefelt i udvikling, og i Danmark mangler endnu en grundlæggende kortlægning af typer og antal samt indsigt i muligheder og udfordringer.
Potentielle emner til kommende møder/seminarer:
- Hvad formidler et husmuseum: biografisk historie eller kulturhistorie?
- Heltedyrkelse eller kritisk stillingtagen?
- Autenticitet eller….
- Originale genstande vs. kopier
- Forebyggende bevaring og udbedrende konservering
- Tilgængelighed og kapacitet/eksklusivitet
- Systematisk risikovurdering – (evt. kurser) – tydeliggøre de største risici og imødegå dem forebyggende og udbedrende. Arrangementer og aktiviteter i husmuseer
- Sæsonåbent – nedlukning/oplukning
- Kortlægning af kunstnerhjem i DK/Norden
- Brugerundersøgelser
Listen kan udbygges og kvalificeres på netværkets møder.
Netværkets tidligere arrangementer:
Seminar om fornyelse og genbesøg på husmuseer d. 4. oktober 2022 på Aarhus Universitet.
Kunstnerhjemkonference 2.-3. maj 2022 i Hagan, Norge. Kunstnerhjemmene i Sigdal, Buskerudmuseet, ledere og/ansatte ved kunstnerhjem i Skandinavien.
Netværkets første internationale 1-dagseminar blev afholdt på Hirschsprungs Samling 10.december 2019. Læs om seminaret “Stay Real” How to identify, preserve and work with authenticity in House Museums and Collection Museums in the Nordic countries.
Netværk for husmuseer blev stiftet officielt på ODM’s Orienteringsmøde i Vejle den 13. november 2018. Alle interesserede kan tilmelde sig på ODMs hjemmeside.
Initiativtager til netværket:
Rasmus Kjærboe, Lisette Vind Ebbesen, Britta Tøndborg, Jesper Stub Johnsen, Rikke Bjarnhof.