Webinar: Dyk ned i skraldet – forstå de nye krav til affaldshåndtering

Webinar: Dyk ned i skraldet – forstå de nye krav til affaldshåndtering

Fra årsskiftet er der indført nye krav og regler for affaldssortering. Det betyder, at museerne allerede nu er forpligtet til at kildesortere i minimum ti typer affald (fraktioner). På dette webinar får du en forståelse for de nye krav og regler, og du bliver klædt på til at kunne indgå en renovatøraftale.

Undervisningen afholdes som et webinar på 1½ time, og vil primært bestå af oplæg. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til konkrete problemstillinger undervejs.

Udbytte

Efter webinaret vil du vide, hvad de nye lovkrav betyder for dit museum i praksis. Du vil ligeledes have indblik i de mest almindelige affaldsfraktioner og hvordan de håndteres. Derudover vil du have fået input til at indgå en kontrakt med en affaldsrenovatør.

Temaer

Kurset vil sætte fokus på følgende:
  • Lovgivning; hvilke (nye) krav skal du som museum leve op til?
  • Værktøjer; få overblik over jeres lokale affaldshåndtering.
  • Gennemgang af renovatøraftaler; omkostningsdriver, mindstekrav, kvalitetssikring etc.
  • Affald og data i Co2-regnskaber.

Forberedelse

Deltagerne opfordres til, forud for kurset, at have udarbejdet en liste over de fraktioner, de har på museet.

Målgruppe

Kurset henvender sig til forvaltere og/eller driftsansvarlige på museer.

Undervisere

Birgitte Kehler Holst har over 11 års erfaring som kontraktansvarlig i DR Ejendomme og Service, hvor hun blandt andet har være ansvarlig for affald. Hun har arbejdet med bæredygtighed og adfærdsdesign i driftsregi gennem mange år, og er facilitator for et affaldsnetværk, for en række større virksomheder og kommuner.

Martin Jacobsen er partner i TOTALAFFALD, som er en uafhængig og uvildig Green Tech virksomhed, med bl.a. totalløsninger og rådgivning indenfor affaldsbranchen. Martin rådgiver en bred vifte af danske virksomheder med henblik på bl.a. at få en lovgivningsmæssig korrekt, praktisk optimal og økonomisk attraktiv affaldsløsning.

Museernes Grønne Akademi

Museernes Grønne Akademi har til formål at bidrage til museernes grønne omstilling med viden og kompetenceudvikling. På akademiets kurser får du inspiration og konkrete redskaber til at arbejde med dit museums grønne omstilling, både når det gælder bevaring, udstillinger, bygninger og generel drift og ledelse.

Dette er det første af to online-kurser om affaldshåndtering. Næste kursus annonceres i løbet af foråret og har fokus på adfærd og sortering.

Læs mere om Museernes Grønne Akademi her.

Dato:

12. sep. 2023
09:00 - 10:30

Sted:

Webinar på zoom

Målgruppe:

Webinaret henvender sig til forvaltere og/eller driftsansvarlige på museer.

Underviser:

Birgitte Kehler Holst og Martin Stentoft Jacobsen

Birgitte Kehler Holst og Martin Stentoft Jacobsen

Tilmeldingsfrist:

08/09/2023

Priser:

DKK 250 (ODM-medlem)
DKK 500 (ikke-medlemmer)

Der gives 10% rabat ved tilmelding af mindst to fra samme museum/institution.