Tidligere aktiviteter
Årsmøde 2024 i Nyere tids netværk den 27. februar 2024
Danmarks Jernbanemuseum, Odense
På mødet var temaet: Forskning på museerne – hvordan bliver forskningen mere integreret på museerne?
Fokus var på metoder, evaluering og best practice. Nogle af spørgsmålene vil var:
- Hvordan skaber man en god udstilling, baseret på forskning?
- Hvordan tænker fondene?
- Hvordan tænker universiteterne/forskerne?
- Hvordan får man formuleret et godt projekt, som både tilgodeser museum og universitet/forskningsinstitution?
- Hvordan skabes der plads til at forske i den museale hverdag?
Årsmøde 2022 i Nyere tids netværk den 3. maj 2022
KØN, Aarhus
Årsmøde 2020 i Nyere tids netværk den 27. februar 2020
Kvindemuseet, Aarhus
Museers rolle i det 21. århundrede – Platforme for debat eller dagsordensættende?
Siden 00’erne er kulturhistoriske museers selvforståelse og historiske raison d’être blevet udfordret af kulturpolitiske krav og museologiske diskussioner om en mere mangfoldig publikumssammensætning og højere grad af samfundsrelevans. Det har betydet et øget fokus på hvordan og i hvor høj grad museer skal bidrage til at løse aktuelle samfundsmæssige udfordringer og hvordan deres dialog med det omgivende samfund bør udmønte sig. Som platforme for aktuelle debatter, som agenter for social forandring eller som dagsordensættende i politiske diskussioner og debatter?
På orienteringsmødet for nyere tid sætter vi fokus på hvordan museerne skal forholde sig til sin rolle i det 21. århundrede. Skal museerne overhovedet være aktivistiske, dagsordensættende og debatskabende? Hvad betyder det for museernes arbejde med at løse de klassiske museale kerneopgaver, når socialt ansvar, klimamål og debatskabelse introduceres som en 6. museumssøjle? Og hvilken effekt har det, når flere og flere fonde gerne ser at museerne påtager sig at løse samfundsmæssige problemer?
Årsmøde 2019 i Nyere tids netværk den 20. februar 2019
Kvindemuseet, Aarhus
Referatet fra netværkets årsmøde den 20. februar 2019, hvor det igen i år blev afholdt på Kvindemuseet, som havde stille gode lokaler til rådighed.Vi havde fokus på brugen af digitale installationer på museer. I gennem de seneste 10-15 år er det flere gange blevet hævdet at IT i form af spil, interaktive installationer, infoskærme mv. er tidens løsning på moderne formidling. Vi bliver ofte mødt med kravet om mere IT i udstillingerne og der er masser af IT-virksomheder, der gerne vil sælge os deres produkter, men foretager de en seriøs evaluering af deres egne produkter, det være sig interaktive skærme, spil eller andet godt? Mange museer har gjort sig deres egne erfaringer – gode som dårlige. Og vi mener, at det kunne være godt med en erfaringsudveksling os museumsfolk imellem om, hvad vi oplever der virker og hvad der ikke virker. Og er der nogen der vil dele deres gode og evt. dårlige erfaringer med IT? Vi mangler mere viden om, hvad de forskellige IT løsninger rent faktisk kan og hvad vi kan forvente os.
Vi står ofte alene med en idé om at lave noget interaktivt, men vi mangler et fælles sprog om, hvad der er vores forventninger og ikke mindst et katalog af gode kritiske spørgsmål, man skal stille til udbyderne for at se, om de kan leve op til de krav, vi stiller med hensyn til indhold, form, brugervenlighed og helt praktisk i forhold til driftssikkerhed og holdbarhed.
Årsmøde 2018 i Nyere tids netværk den 27. september 2018
Kvindemuseet, Aarhus
Referatet fra netværkets årsmøde den 27. september 2018, der blev afholdt på Kvindemuseet. 48 museumskollegaer fra hele landet deltog i mødet, der handlede om museernes arbejde med dokumentation og samlingerne inden for nyere tid og samtiden. Hermed følger vi op på det faglige årsmøde 2017 i Nyere tids gruppen, der fokuserede på samtidsindsamling.
Proveniens er et elastisk begreb, der i stigende grad er blevet et argument anvendt ved udskillelser, i takt med at magasinerne er blevet fyldte. Hvad er god proveniens? Kvindemuseets nye udstilling Køn redelighed/Gender blender rummer helt nye genstande, da Kvindemuseet har skiftet fokus fra fokus på kvinders historie til kønnenes betydning i samfundet. Eksempler på hvordan de går til genstandsindsamling. I Odense arbejder de med indsamling af sprællevende virksomheder, som TV2 og Robotklynge. Vi hørte om eksempler på, hvordan de er gået til genstandsindsamlingen i levende virksomheder.
På Mediemuseet er immateriel kulturarv en væsentlig del af deres samling, da mediekulturarv udgøres af både teknologi, tekst og kontekst. Det betyder, at den nuværende museale indsamlingspraksis af fysiske genstande kommer til kort i en immateriel verden, hvor fx selfier og medieindhold bør have samme værdi som fysiske genstande, men hvordan gør man det?
Årsmøde 2017 i Nyere tids netværk den 27. januar 2017
Museum Ragnarock, Roskilde
Referatet fra netværkets årsmøde den 27. januar 2017, der blev afholdt på Ragnarock. Over 60 museumskollegaer deltog i mødet, der handlede om museernes arbejde med genstande. Hvad samler vi ind og hvorfor? Hvad er en genstand i det hele taget og hvordan vurderer vi kassation? Hvordan står det til med genstandsbegrebet i forhold til en virkelighed med blandt andet masseproduktion, digitalisering og medialisering. Skal vores syn og tilgang justeres? Hvordan gemmes beretninger og anden immateriel kulturarv, hvordan sikrer vi dem på lige fod med genstande? Kan man kalde en beretning eller et udsagn for genstand?! Og hvordan gør man så i praksis, i forhold til at vi har en lov, der gælder.
Årsmøde 2016 i Nyere tids netværk den 1. februar 2016
Den Gamle By, Aarhus
Referatet fra årets netværksmøde den 1. februar, der handlede om vilkårene for nyere tids inspektøren. ”Er nyere tids inspektøren blevet en skraldespand? Som præsenteret på ODM´s faglige orienteringsmøde er nyere tids inspektøren mødt med forventning om, at skulle spænde over alt fra indsamling til pressekontakt, og kravet om at tilgå arbejdet forskningsmæssigt forsvarligt. Imens er den nærmeste fortid er i fuld gang med at forsvinde, fordi der ofte ikke er tid til at reagere og handle grundigt nok, når modne borgere fra lokalområdet henvender sig med vigtige fortællinger fra 1960’erne og 1970’erne. Hvordan får vi hevet os selv og vores faglighed op af skraldespanden, og samtidig sikret værdifulde fortællinger fra nærmeste fortid? Handler det om en definition af og respekt for vores faglighed, om nationale tværgående strategier eller at vi skal have mere tid i hverdagen til at agere i lokalområdet?”
Årsmøde 2015 i Nyere tids netværk den 15. januar 2015
Holbæk Museum
Referat fra seneste årsmøde, samt bilag vedr. Kapitel 8 undersøgelse, der er tidligere gennemført.
Årets fællesmøde handlede om at museerne mødes med krav om samfundsrelevans, at vi bidrager til debatten i samfundet, og at vi er museum for alle. Samtidig er der et stigende fokus på tværfaglighed. Det sker både i projekter, men også i forbindelse med at museer i disse år sammenlægges. Hvad sker der, når museerne arbejder i denne virkelighed? Bliver det samfundsrelevante museum styrket af tværfaglighed?
Dette havde vi sat os for at undersøge.
På samme møde kom der fokus på kapitel 8 arbejdet, som alle museer har, men hvor vi savner en national strategi. en arbejdsgruppe blev nedsat for at udarbejde et oplæg til satsninger på dette felt. Der blev sat fokus på kvalitativ evalueringsmodeller, og hvordan vi kan sætte dagsordenen på dette område. Endvidere diskuterede vi, at der savnes overblik over, hvad museerne arbejder med på nyere tids område.
Årsmøde 2014 i Nyere tids netværk den 6. marts 2014
Helligåndshuset, Randers
Referat fra seneste årsmøde og PowerPoint fra mødet “nye samarbejsformer mellem kulturhistoriske museer i Finland” af Antti Metsänkylä, Finlands nationalmuseum, TAKO-netværk. Årets fællesmøde i Nyere tids netværk handler om den nye rådgivningsstruktur, der blev etableret efter nedlæggelsen af de faglige råd. Det strategiske panel, der blev nedsat til at rådgive Kulturstyrelsen på museumsområdet, har til opgave at identificere udviklingsmuligheder og potentialer for museumsområdet. Hvad betyder dette i praksis for de lokale museer, og hvorledes er arbejdet i panel og udvalg skruet sammen? Fjernelsen af rådighedssummen kan få betydning for puljesamarbejderne, idet det ikke længere kan påregnes, at der vil blive givet midler til driften af puljernes sekretariater. Hvad vil vi med netværk og puljer i fremtiden?