Værktøjer til bæredygtigheds-indsatser for museer

Introduktion til trappeværktøjet

I Museernes Grønne Akademi har vi benyttet os af forskellige værktøjer til at skabe overblik, engagement, visioner og handling for danske museers bæredygtighedsarbejde. Et af værktøjerne er de trapper, vi præsenterer her, udviklet af rådgivningsvirksomheden In Futurum. Værktøjet består af trappemodeller, som beskriver udviklingstrin inden for otte områder, der er væsentlige for, at museer udvikler sig i en mere bæredygtig retning. Trapperne kan bruges til at skabe overblik og håndtere den kompleksitet, der ofte præger bæredygtighedsarbejdet, og som i visse tilfælde står i vejen for handling og forandring.

Værktøjet bygger på den grundlæggende forståelse, at bæredygtighed handler om at balancere økonomiske, sociale og miljø- og klimamæssige forhold. Og det tager udgangspunkt i fire grundlæggende principper for et bæredygtigt samfund:

For at sikre, at fremtidige generationer kan leve deres liv med de samme muligheder som os, skal vi arbejde for at:

1. minimere mængden af ressourcer udvundet fra undergrunden
2. undgå ophobning af syntetiske stoffer i naturen
3. sikre regenerativ brug af naturens ressourcer
4. sikre en globalt retfærdig fordeling af goder

Det er de principper trapperne bygger på, og selvom vi er langt fra målet, er de vigtige rettesnore for arbejdet mod en bæredygtig fremtid.

Værktøjet er bygget op omkring den viden, der er tilgængelig om miljø- og klimapåvirkning inden for de otte områder. De enkelte trin er struktureret efter en helhedsvurdering af effekten af forskellige indsatser. Det vil sige, at både adfærd, teknologi, branchekendskab, samt miljø og klima danner grundlag for værktøjet. Samtidig bygger værktøjet på den viden, at vi ikke længere kan nøjes med at minimere negativ påvirkning, men er nødt til at bidrage til at genskabe – at regenerere – dele af naturens økosystemer og samfundets
balance.

Hvordan bruges trapperne?

Trapperne viser de trin, en institution kan tage inden for de otte indsatsområder for at øge graden af bæredygtighed. Graden af bæredygtighed ligger inden for et spektrum, som
går fra en reduktion af negativ klima- og miljøpåvirkning til et positivt bidrag til naturens økosystemer og klimaets balance.

Trapperne visualiserer ‘tommelfingerregler’’, som kan bruges, når der skal tages beslutninger i hverdagen, hvis et grundigt researcharbejde ikke er muligt, eller i situationer hvor der ikke findes nok information til at træffe en beslutning ud fra den konkrete situation. Det kan f.eks. være, hvis der ikke foreligger en sammenlignelig CO2-beregning for specifikke transportformer eller en livscyklus-analyse på et særligt materiale til brug i en udstillingsopbygning. Trappeværktøjerne giver ligeledes vejledning i, hvilke skridt der er de mest effektive i forhold til at mindske udledninger og miljøaftryk.

For at anvende trappemodellen starter man med at identificere, hvilke materialer, produkter eller opgaver, der kan løftes fra et bæredygtighedstrin til det næste. Trapperne tydeliggør, hvor langt institutionen er i arbejdet, og hvorvidt energien i organisationen bruges på at forbedre de områder, der har størst påvirkning, eller om der bruges meget energi på relativt små forandringer.

Det er ikke en forudsætning, at alle fraktioner eller produkter og arbejdsgange er rykket op på første trin, for at nogle kan rykke videre til trin to, men den største påvirkning kommer når alle afdelinger, arbejdsgange, indkøb, udstillingsproduktioner eller andet er løftet op på det første trin.

Man kan sagtens forestille sig, at trinene kan komme i en anden rækkefølge end i dette værktøj, men trapperne er en overskuelig metode til at strukturere indsatser inden for de forskellige områder.

Vores håb er, at værktøjet kan anvendes til at skabe overblik og udvikling ved at inddrage hele organisationen.

Find trapperne her: