Udviklingsværktøj
Klimaregnskab
Sæt klare reduktionsmål
Klimaregnskab er en af metoderne til at holde styr på institutionens udvikling på miljø- og klimaindsatser. Miljøtiltag er også med til at reducere klimapåvirkningen, og derfor er det vigtigt at skabe et bredt fundament for klimaregnskabet.
Eksempel på målsætning:
- Vi sætter nye reduktionsmål hvert år med udgangspunkt i kortlægning og regnskab fra 2023.
Indfør øgede reduktionsmål med nye datapunkter
Som redskab er regnskabet med til at sikre, at institutionen når sine mål. Derfor er ambitiøse mål de væsentligste trin.
Investér i direkte og indirekte CO2-lagring og fjernelse
Som et led i udviklingen er det vigtigt ikke kun at kigge på reduktion, men også på at arbejde mod lagring og fjernelse af udledninger. Det kan ske igennem ny teknologi, men også ved at sikre bevaring og udvidelse af gamle skove og tørvemoser og gennem regenerative land- og havbrugsmetoder.
Eksempel på målsætning:
- Vi ser øgede omkostninger til indkøb fra regenerativt landbrug som en investering i klimaforbedringer.
Formidle til og inspirere andre
Flere af disse tiltag kommer til udtryk i de andre syv fokusområder, så klimaregnskab handler om at skabe overblik og kunne kommunikere om udviklingen.
Regeneration
Det øverste trin repræsenterer den største positive påvirkning. Indsatserne flytter institutionen op trin for trin for at øge bæredygtighedsgraden.
Relativ effekt
Det første trin repræsenterer den største minimering af negativ påvirkning.
Information
Det nederste trin i trapperne repræsenterer det første skridt institutionen kan tage, som (ud fra en helhedsvurdering) sandsynligvis reducerer den negative påvirkning mest.
De følgende trin repræsenterer de vigtige næste skridt, der fører institutionen fra en reduktion af negativ påvirkning frem mod et positivt bidrag til samfundet og naturens
tilstand ud over institutionens grænser.
Trinene bliver gradvist mere ambitiøse og kræver større indsatser.